<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>LASSES HJØRNE Feed</title><link>http://lasses.madarkitekterne.dk/</link><description>&lt;p&gt;Dette er min blog, og som du nok har gættet er mit navn Lasse. I bloggen vil jeg beskrive mine egne oplevelser med mad, opskrifter, eksperimenter og alt muligt der har med mad og drikke at gøre.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Jeg håber at i kan bruge det jeg skriver og i er velkomne til at kommentere som tossede... God læsning/madlavning!&lt;/p&gt;</description><item><title>Smagenoter fra vinsmagning med Sopexa - hvor dejligt :)</title><link>http://iloapp.madarkitekterne.dk/blog/lasses?Home&amp;post=45</link><description><![CDATA[  Indimellem dukker der en invitation op til vinsmagning og det er jo super dejligt. Denne gang var det  Sopexa  der stod for en smagning med Frankrigs ”oversete” vinregioner og appelationer. Jeg ved ikke lige hvorfor de var oversete, for det var vin fra steder som Rhône, Roussillon, Bordeaux og Beaujolais, og dem har man da hørt om før ik? Der var dog en fællesnævner, alle søgte importør i lille Danmark, og man kunne da også se et par lettere berusede importører :)  
 I det efterfølgende vil jeg beskrive et par af de vine vi, Pellefar og mig, fik, herunder dessertvine, bobler og  Beaujolais Noveaux 2010  som først udkommer d. 13 november. Jeg vil starte som jeg selv vil drikke det, bobler først og så til sidst det søde.  
 Der var en producent der havde fem forskellige bobler med,  Bouvet-Ladubay  fra Loire. Jeg mener at have hørt noget godt om Loire på et tidspunkt, men hvad det var kan jeg ikke lige huske. De fem flasker var fordelt på 3 vintage, en rosé og en non vintage (den man normalt køber i supermarkederne – non vintage er vist blandet af flere årgange, sådan at man hvert år har cirka samme smag). 
 De fire som ikke var rosé, havde alle en vildt syrlig smag. Non vintagen udmærkede sig udover at være vildt syrlig med en lugt af sure tæer, og var mildt sagt ikke min ynglings. Jeg spyttede den ikke ud, men hældte resten i spytspanden. Den af de fire hvide der var bedst var Saumur brut, Bouvet Trésor Vintage 2007, en ekstra brut (uden sukker) men alligevel blødere i smagen.   
 Roséen slog alle de andre og var udelukkende lavet på cabernet franc druer. Den havde en mild rødvinslugt, og smage af druemost, hindbær og ribs – virkelig en god rosé!  
 Fordi jeg skal sejle på torsdag, kan jeg ikke nå at få smagt  Beaujolais Noveaux når 2010-årgangen kommer til Danmark . Så derfor var vi forbi producenten,  Maison Trenel Fils , fra Beaujolais i håb om at han måske havde en med, og s’føli havde han det, men det var lidt hemmeligt. Han begyndte i hvert fald at tale meget lavt da vi spurgte til den :) ( for at læse lidt mere om Beaujolais Noveax, klik her ). Vinen var en meget god bællevin, rimelig sikkert fordi den ikke har haft en chance for at udvikle de vilde smagsnuancer på den korte tid den har eksisteret – druerne blev jo plukket i år. Smagene var vanilie, kirsebær, jordbær og så havde den noget slik-agtigt over sig.  
 Dessertvinene vi smagte var Rivesaltes fra  Domaine Salvat i Roussillon  og her var der tre forskellige slags, en muskat (hvid), en ambré (gylden) og en grenat (rød). Den hvide havde en smag bagerst i ganen som vi ikke lige kunne finde, men hende der præsenterede vinen foreslog abrikos hvilket passede meget fint. Den røde havde mørke bær, vanilie og sort the – hvis du er en af dem der har læst noget af det jeg har skrevet før, vil du måske ane en tendens med røde bær og vanilie, men det er jeg god til at finde :)  
 Den gyldne var en  Rivesaltes Ambré fra 2002  og havde både lugt og smag af tawny – rosiner, dadler osv.. Dog havde den i forhold til portvin ikke så meget alkohol i lugt og smag, hvilket gjorde den dejlig blød og behagelig at drikke – og så er det ikke så vigtigt at ilte den, så den kan drikkes i en fart… Mens vi stod ved bordet. fik vi at vide, at vi ville få en flaske med hjem, så vi kunne prøve at smage den over længere tid, smage forandringen og sammenligne den med noget port – det vil Pellefar komme med kommentarer på over det næste lange stykke tid, og man må da sige at det er gode lektier for ham…  
 Mens vi stod og fik en lille rivesaltes, var der en vinimportør fra Falster som udtrykte utrolig stor glæde over vinen og prøvede at lokke en anden til at købe en fælleskasse - han har ikke fået rivesaltesserne endnu, men det kan være de kommer,  for at se, se her!  
 ]]></description><pubDate>Tue, 09 Nov 2010 00:50:48 +0100</pubDate><category>Drikke</category></item><item><title>Æbleflæsk a la NOMA</title><link>http://iloapp.madarkitekterne.dk/blog/lasses?Home&amp;post=44</link><description><![CDATA[  Som skrevet i sidste indlæg har jeg lige fået den nye NOMA-bog, og nu har jeg så prøvet den første lille ting fra den. I to af opskrifterne er der lavet noget med nogle dekorative kødfibre. Jeg troede det var svin, men i skrivende stund har jeg fundet ud af at det var kalv. Nå men fibre kan altså også laves med svin!  
 For at lave fibrene vakuumpakkede jeg kødet fra et svinebryst (ribbenssteg), og kun kødet. Derefter blev det lagt i vandbad ved firs grader i ti timer. Efter de ti timer pakkede jeg det ud og "rev" det med en gaffel. Derefter friturestegte jeg det ved ca. 160 grader. Ved friturestegningen klumper fibrene lidt sammen, så man skal nok bruge en meget stor gryde, så de har plads. Fibrene blev sidst lagt på noget køkkenrulle for at suge den sidste olie.  
 Som anretning kom jeg lidt æblegrød i bunden af en skål (Katrinen havde lavet det tidligere i dag), og lagde derefter fibrene oven på. For at være lidt ærlig, så syntes jeg faktisk at det var en meget lækker ret, og den kommer også på bordet når moar og far kommer på torsdag :) - en sidste bemærkning er at man skal sprænge kødet før man går igang. Så læg det sammen med en masse salt i 24 timer inden. 
 ]]></description><pubDate>Sun, 31 Oct 2010 21:34:09 +0100</pubDate><category>Mad</category></item><item><title>NOMA’s nye kogebog, en ”anmeldelse”</title><link>http://iloapp.madarkitekterne.dk/blog/lasses?Home&amp;post=43</link><description><![CDATA[   Nu har jeg siddet på den nye kogebog fra NOMA i ca. en uge, og så må det vist være på tide at skrive lidt om den… Før jeg går i gang må jeg nok fremhæve, hvor glad jeg er for endelig at have fået fingrene i en NOMA-bog, det har jo ikke været muligt at opdrive den gamle.   
 Jeg har valgt at lave to afsnit, det første hvor det negative bliver beskrevet, og det sidste hvor jeg kommer med nogle af de gode ting.  
  Det negative  
 NOMA’s bog er opbygget således at der er noget indledende tekst, hvorefter at et langt billedafsnit begynder. I det afsnit er der billeder af retter, urter, mennesker osv. Det er en udmærket appetitvækker, men man ender med at skulle bladre frem og tilbage for at se opskrift og ret samtidig. 
 I flere kogebøger står der i opskriften at man skal bruge den ene eller anden fond. Men i nogle bøger undlader de at fortælle hvordan de har lavet fonderne, og det samme er tilfældet her. Det er synd for man er jo interesseret i alle dele af maden – især når det er fra et sted som NOMA. Heldigvis er der et par fonder skjult i opskrifterne, men hønsefond som bruges over det hele er der f.eks. ikke. 
 Den tredje negative punkt er nok noget man selv kan gøre lidt ved, men hvor får vi de urter. Der bliver brugt så mange interessante urter, men jeg er sQ ikke så dygtig at jeg bare kan gå ud på Amagerfælled og finde mig et måltid mad…  
  Det positive, og der er selvfølgelig mere  
 Som sagt så fik jeg endelig en NOMA-bog, hvilket er super nice. Billederne af de forskellige retter er godt taget, og man får lyst til lave og spise dem. Jeg har f.eks. sat bogmærker ind ved det jeg godt vil lave, og der er nok 70 ud af 90 mulige :) 
 I forhold til den gamle NOMA-bog som en kammerat har, synes jeg disse opskrifter er lettere tilgængelige. Det vil selvfølgelig være endnu mere tilgængeligt hvis man har en ismaskine, en vakuumpakker og lidt ”kemikalier” – men det er jo et gear-spørgsmål. 
 Til sidst i opskrifterne som virker meget fornuftigt skrevet, er der en anretningsdel, og det er sQ meget rart når mange af dem indeholder flere elementer som man ikke lige kan se hvor hører til når man selv prøver at lege kok. 
 Registret i NOMA-bogen er rigtig dejligt. Her er det selvfølgelig inddelt alfabetisk, men under de forskellige bogstaver er råvarerne fremhævet. Dette gør at når man f.eks. vil finde brissel kan man slå op under B og så kigge på brissel, og der finder man alle retter med brissel. Fedt, for det har jeg manglet i andre kogebøger!  
  Afslutning  Lige meget hvad der var af negativt, er jeg utroligt glad for at have bogen, og jeg glæder mig til at prøve nogle af de forskellige opskrifter. Når det sker, skal der nok blive skrevet en smule om det. Indtil da, køb bogen og god madlavning!  
 ]]></description><pubDate>Thu, 28 Oct 2010 12:29:24 +0200</pubDate><category>Oplevelser</category></item><item><title>Pommes l&#039;aligot eller noget i den retning</title><link>http://iloapp.madarkitekterne.dk/blog/lasses?Home&amp;post=42</link><description><![CDATA[   Dette er et kort bud på hvad man skal gøre for at lave "gummi-kartoffelmos". Jeg fik det engang på    Kokkeriet   , og var vild med det, så selvfølgelig ledte jeg efter en opskrift. Jeg fandt en version på det, men den lykkedes aldrig rigtig før i fredags - og det var uden opskriften.   
 Gummikartoffelmos består af noget i retning af en stadart toffelmos, hvori man hælder en ordentlig masse ost. Mosen bliver på den måde meget elastisk, og temmelig fyldig i munden. For at den ikke skal blive for kvalm er det en god ide at få noget syrligt med i mosen, måske lidt kærnemælk... 
  "Opskriften"  
 Nå, men jeg havde omkring halvandet kilo toffelmos, og deri hældte jeg lidt over 100 g revet mozzerella. Det er meget vigtigt at røre meget rundt når man gør det, således at alt osten bliver opløst. Hvis det lykkes får du en dejlig klæbrig masse... held og lykke med at prøve det, det smager fint! 
 Hvis du vil se den originale opskrift så  klik her!  - den stammer fra  kombos.dk , en side som ikke kører mere, men en nu istedet hedder  www.imakombo.dk , som bliver drevet af to kokke der prøver at lave madoplevelser på en anden måde... 
 ]]></description><pubDate>Mon, 25 Oct 2010 15:03:42 +0200</pubDate><category>Mad</category></item><item><title>Østrisk vinsmagning</title><link>http://iloapp.madarkitekterne.dk/blog/lasses?Home&amp;post=41</link><description><![CDATA[   I lørdags var Madarkitekterne til østrisk vinsmagning. Smagningen var et af de mange tilbud der blev givet til    madbloggersymposiet    i slutningen af august. Jeg vil ikke beskrive så mange ting i dette indlæg, da mine smagenoter er blevet væk i den medfølgende brandert :)   
 Smagningen blev holdt af  Rasmus Holmgård , samme sted som  Weinerei  også holder til. Vi var en 20-30 stykker til smagningen, hvor hoveddelen af os var bloggere, men der var også lidt kokke, en svensker, lønnede madskribenter og andet godt fra havet.  
 Som skrevet, så kan jeg ikke komme med de store beskrivelser af vinene, for jeg fik en kende for meget at drikke. Smagningen bestod af otte vin, men efter de var smagt var der en "østrisk vinbuffet", og jeg er sQ temmelig glad for "buffet" :) - så vinene blev smagt, uden at spytte, noget der ellers blev brugt meget, og ja... jeg endte med at tage videre til fest bagefter...  
 Selv om der kom en del indenbords var der to vine som jeg stadig kan huske. Den ene var en hvidvin fra  Philipson , Wieninger Nussberg Alte Reben Gemischter Satz 2008, Wien til 130 kr. og den havde en dejlig eftersmag af rålakrids.  
 Den anden var en dessertvin, som var mega sød, men samtidig utroligt kraftig. Den er nummereret som nr. 8, hvilket er et tal på en sødhedsskala der går fra et til tretten. Jeg er helt sikker på at nummer tretten må være regulær sirup, for nummer otte var virkelig sød - men man kunne sagtens smage den igen og igen og.... :) Vinen hed: Alois Kracher No.8 Welschriesling TBA “Zwischen den Seen” 2001, Neusiedlersee og koster 285 kr. hos  Bergman Vinimport . 
 Nu ved jeg ikke hvordan smagninger med Rasmus plejer at være, men hvis de er som den i lørdags, så vil jeg sQ gerne med igen :) Tak for en god aften til alle... 
 ]]></description><pubDate>Mon, 25 Oct 2010 14:07:01 +0200</pubDate><category>Drikke</category></item><item><title>Champagnesmagning med Suenson i Roskilde</title><link>http://iloapp.madarkitekterne.dk/blog/lasses?Home&amp;post=40</link><description><![CDATA[   I Torsdags var jeg til en champagnesmagning hvor målet, for mig, var at smage nogle tosset dyre flasker samt at få en lille brandert på. Alle mål blev nået, og branderten blev ret voldsom, så voldsom at det gik udover hele weekenden :) Jeg vil i det følgende komme lidt ind på de forskellige flasker vi smagte.   
 Da jeg blev spurgt om jeg ville med, fik jeg at vide det bl.a. var Cristal, Krug og den flotte med blomsterne (Belle Epogue), så jeg sagde selvfølgelig straks ja! Jeg skulle følges med en anden, men kom lidt tidligere og fik hurtigt fat i et smageskema der viste at det ikke kun var de tre flasker, men syv forskellige champagner, lidt rødvin, cognac, grappa og en cremant – en super overraskelse, og en af grundene til at jeg blev temmelig lakket til.  
 Med til smagningen var to fra Möet Hennesy (den danske afdeling som forhandler/importerer nogle af de største champagnehuses flasker) og de fortalte om nogle af de forskellige flasker der blev smag. Og så holdt de også myten om munken Perignon kørende – men så vidt jeg ved fantes der altså ikke nogen munk som tryllede champagnen frem som den første.  
  Champagnerne  
 Den første panje der blev skænket var den famøse Cristal, rappernes ynglings. Jeg ved ikke om det er fordi at rapperne ikke er så glade for alt for meget smag at de drikker Cristal, for den smager ikke af det helt store. Der var dog masser af bobler i, så man havde en fornemmelse af at den fyldte hele munden.  
 Efter Cristallen fulgte to fra panje-huset Ruinart. Den første var deres ”billige” til 350 kr, med en smag af æble og måske et hint af appelsin. Den første blev fulgt op af deres Blanc de Blanc, hvilket betyder at den er lavet på ren chardonnay-drue. Her var forskellen fra den første så stor at jeg ikke syntes at den var god i starten, til trods for at jeg er en sucker for Blanc de Blanc (det lyder jo fedt). Nå, men den blev til sidst meget fin, men jeg kunne ikke finde Möet-mandens fersken…  
 Ruinart blev fulgt op af Gosset’s Grand Reserve, og jeg ved ikke om det var fordi vi kom fra en Blanc de Blanc, men jeg syntes at denne smagte vildt meget af æblegrød. Og da jeg vendte tilbage til den senere på aftenen var smagen ikke helt så voldsom.  
 Grunden til at jeg vendte tilbage til panjen, var vinmændenes kommentar om at hvis vi havde lyst til at smage nogle af dem igen, var vi velkomne til at komme hen til disken. På det tidspunkt stod mig og ham jeg fulgtes med bagerst i butikken, men det fik vi hurtigt ændret på :) 
 Næste panje var den med blomsterne, Belle Epouge fra Perrier-Jouët til 760 kr. Når man drak den var den første smag meget stille og rolig, men den voksede, således at eftersmagen var god og kraftig, samt en hel del hen af smagen af den almindelige Ruinart.  
 Nu kom så den tredje champagne som jeg virkelig havde glædet mig til, nemlig Krug. Krug er vistnok Heidi Klums ynglings, og det forstår man egentlig godt. På mit smageskema skrev jeg at Krug var ’anderledes på så mange måder’, og det må man sige. Mens de fleste andre havde toner af æble i smagen, var denne i en helt anden grøft med korn, måske surdej, ungt træ og pærer - jo mere jeg drikker, jo flere smage kan jeg finde :)  
 Den afsluttende champagne var en Möet Nectar. Det som hos de fleste andre hedder en Demi Sec, og altså er en sød panje. Og sød var den, nærmest voldsomt sød i forhold til de andre, så det vil nok være sådan en der egner sig til desserter – så husk nu, at hvis i skal have noget til kransekagen, så køb demi sec! (IRMA har en god en, Louis noget, til ca. 150 kr)  
 Min aften endte på Promenaden i Roskilde, og i et øjebliks fuldskab kom jeg til at købe en kæmpe flaske rødvin inden vi smuttede fra vinhandleren… tosset :) 
  Hvis du vil finde ud af om der er en champagnesmagning mere, så klik ind på deres hjemme side her.   
 Dem jeg endte i byen med... - de kunne vist også lide de gyldne dråber... :) 
 ]]></description><pubDate>Sun, 10 Oct 2010 22:20:40 +0200</pubDate><category>Drikke</category></item><item><title>Til middag i et udstillingsvindue</title><link>http://iloapp.madarkitekterne.dk/blog/lasses?Home&amp;post=39</link><description><![CDATA[   I går var jeg ude og spise aftensmad i Illums Bolighus’ udstillingsvinduer. Du tænker måske at det var da et anderledes sted, og ja, men slet ikke så slemt. Middagen var et restaurant pop-up projekt lavet af ”I´m a KOMBO”, hvilket betyder at kun i denne uge vil det være muligt at spise der. Selve målet, tror jeg, er at bryde med det sædvanlige måltid i de sædvanlige rammer, og det blev der da også gjort.   I det følgende vil jeg ikke komme for meget ind på maden, for ikke at ødelægge overraskelsen.     
 Vi var tre steder, indgangspartiet, det ene og det andet udstillingsvindue. I indgangspartiet blev vi budt på en lille drink samt bagte rødbeder. Der var det også meningen at man skulle have præsentationen over højtaler (som i en forretning), men de tekniske problemer sørgede for at vi fik det mundtligt. Præsentationen fortalte lidt om hvad der skulle ske og at der ikke var nogen toiletter, så man skulle gå ud til dem midt på pladsen, hvilket jeg kommer tilbage til…  Da det hold der gik på tidligere var færdige og bordene var ordnet, blev vi vist ind til det første udstillingsvindue. Her blev vi budt på noget panje og lidt appetizer. Panjen gik igen i første ret, en ret hvor jeg for første gang fik tunge, puhada ad, men det smagte godt!  Retten efter var en kødfri ret, hvor de dog havde prøvet at lave en meget kraftig sovs, som gjorde det ud for kødet. Det virkede rigtig godt på min medspiser (ven), men jeg er et kødmenneske, og ville da gerne have haft en lille stump kød.  Selve lokalet vi sad i var meget oplyst, men det var ikke noget jeg tænkte specielt over, lige udover at det var et godt lys for kameraet. Men lyset var så stærkt med vilje, og da vi efter hovedretterne kom ind i det andet vindue var lyset svagere, hvilket gjorde det mere behageligt.  Desserten, som jeg godt ville have haft mere af, blev serveret i tallerkner hængt op nogle tykke bånd. Båndene blev dog forbundet til loftet med en lang fiskeline, og fordi jeg ikke fisker var jeg lidt i tvivl om hvor hårdt jeg måtte tage mad fra tallerknen :) – for at sige det mildt, så synes jeg at desserten var den vildeste ting, tallerknen hang som sagt fra loftet, men det gjorde alt andet også, hvilket skabte et super fedt rum.  Jeg skrev at jeg ville komme tilbage til toilettet, og det sker så nu. Når jeg er ude og spise er jeg altid interesseret i toilettet, for nogle gange er der gjort en del ud af det – f.eks. har The Paul tandbørster og UMAMI en ”bankboksdør” – og det er jo også et punkt at bedømme restauranter på :) Dette toilet var jeg dog rimelig skeptisk for; for hvor lækkert er et toilet midt på Strøget? Og konklusionen må være, meget lækkert! Der er toiletmand på, det er indrettet efter starten af 1900-tallet og alt der kan pudses er pudset – Nice.   For at afslutte, så kan jeg kun sige at det var en god oplevelse, og en hyggelig måde at spise på. Sammenholdt med toilettet var det en god oplevelse, og noget jeg meget gerne gør igen. Hotdogfaktoren var på halvanden. Som sagt så findes restauranten kun i denne uge, så hvis du har lyst til at spise der,  så KLIK HER, det koster 600,- .  
 I aften (onsdag) er der rabat på få borde, så hvis du vil forsøge at få et af disse,  KLIK HER . 
 For at se mere om  ’I´m a KOMBO’, KLIK HER .  
 For at se flere billeder fra aftenen,  KLIK HER .    
 ]]></description><pubDate>Wed, 06 Oct 2010 10:42:02 +0200</pubDate><category>Oplevelser</category></item><item><title>3 dage i Paris, del 1</title><link>http://iloapp.madarkitekterne.dk/blog/lasses?Home&amp;post=38</link><description><![CDATA[   Nogle tager til Paris for at få den helt store kærlighedsferie, men jeg tog tøsen derned for at få en masse madoplevelser. Målet var latinerkvarteret, syd for Notre Dame, med en masse Michelinstjerne restauranter, men vi skulle s’føli også se samtlige seværdigheder i byen, men dem vil jeg ikke skrive om. I dette og efterfølgende indlæg vil jeg beskrive de forskellige restauranter vi besøgte.   
 Restauranterne var der mange af, og jeg havde hjemmefra undersøgt hvilke der var ”billige”, og i den anledning havde jeg overtegnet et kort med forskellige bud på hvor vi kunne spise. Nogle af den var anbefalet af andre og nogle kom fra Gastro samt Michelinguiden. Desværre løber pengene hurtigt ud i sandet når man gerne ville spise fint, så det blev til en tostjernet-Michelin, en BIB-Michelin, en fra Gastro og en anbefalet. Derudover var der også lige to mindre stop, hvor jeg havde en ret på hjernen, men det kommer vi til, først lidt om den tostjernede.  
 Jeg havde læst at man i latinerkvarteret kunne spise billig Michelin til frokost, og sammenligner man med aftensmadspriser, passer det meget godt. Jeg havde tegnet fire restauranter ind i det område hvor vi endte til frokost første dag. Af de fire valgte vi en tostjernet da vi ikke kunne forstå hvad der stod på nogen af menukortene. Restauranten hed ’Le Relais Louis XIII’, og på dens hjemmeside står der at man kan ” smage retter i overensstemmelse med traditioner oprindelige land” (Google translate), hvilket også passer meget godt.  
 For 50 € får man forret, hovedret og dessert. Herunder også et par gode apetizers, heriblandt en super svampesuppe og nogle søde kager. Vi blev spurgt om vi eventuelt ville have et lille glas bobler inden, og da det er svært at sige nej fik vi hver et glas Pommery Champagne Cuvée Louise (1998) vist nok. Da vi så regningen fandt vi ud af at de to glas kostede 46 € (mere end en flaske aftenen inden). Vinkortet tog sig godt betalt, men vi så bobler til 40 € og spurgte om det var en hel flaske, ”yes it is” og så sprang vi på. Det var også en hel flaske, men flaskens størrelse var 37.5 cl, og den havde vi ikke set komme :)  
 Maden var god, men der var nogle detaljer. Katrinen fik en salade niciose, hvor tunen desværre ikke var frisk, men noget der virkede som dåsetun (Salade de légumes et ventrêche de thon comme une niçoise) (hvis nogen kan forklare hvorfor, er jeg meget nysgerrig). Jeg fik en hummerravioli(?), der var noget i retning af hummer, grøn pasta med foie gras inden i og så noget sovs, og ja ikke min ynglingsret, men det smagte nu fint nok. Desværre var der overset noget hummerskal, som overraskede midt i retten – arh, to stjerner, den ville jeg godt have set på NOMA :)  
 Hovedretterne bestod af henholdsvis and og gris. Jeg fik noget svin i en lækker sovs, med masser af svampe og en syrlig kartoffelmos, det kunne man godt li. Katrinen fik and, og masser af det, noget af det var lidt rødt, men det kan være med vilje. Det smagte også godt, dog var der igen en lille ups, nemlig et stykke brusk der sad på anden – og jeg tænker bare ’NOMA på kogepunktet’ igen. Da vi havde spist op kom tjeneren og sagde at man aldrig kun serverede brystet af en and, men at man også fik låret, så ind kom en ekstra ret til pigen. De var så venlige at spørge om jeg ville have en tallerken så vi kunne dele – og jo tak, men skulle vi ikke have fået det fortalt før?  
 Desserterne bestod for mit vedkomne af lidt forskellige former for chokolade, sorbet, to slags kage og en anden is som jeg ikke helt kunne finde smagen på samt et stykke creme af en art. Katrine som var temmelig mæt, fik en kæmpe dessertting, der mindede lidt om butterdejsplader med creme imellem – der blev ikke spist op. Hendes ret var vist noget specielt fransk, men den var ifølge hende ikke sådan en fantastisk dessert.  
 Hvad skal man så sige efter et sådannet restaurantbesøg? – for det første, kom ikke præcis når restauranten åbner, så kommer du til at være alene med tjenerne i lang tid. – For det andet, så synes jeg sQ ikke at det var en to-stjernet oplevelse og jeg er faktisk i tvivl om jeg syntes det svarede til én.  Det virker ihvertfald som om at stjernerne falder meget nemt i Paris, hvilket er meget synd for bl.a. de danske kokke...   
 Jeg tror nu alligevel det var til en stjerne, for maden var rigtig god med nogle fejl. Den var sikkert også meget traditionel fransk. Det er dog ikke et sted jeg vil gå hen foreløbig, der vil jeg i stedet ud og opleve nogle andre og se om de kan gøre det bedre, f.eks. Le Viron d’Ingres som er blevet anbefalet af en anden som ikke syntes Louis d. 13 var toppen, de laver nemlig også traditionel fransk mad. 
 ]]></description><pubDate>Mon, 04 Oct 2010 15:35:18 +0200</pubDate><category>Oplevelser</category></item><item><title>Føselsdagsvinsmagning med Philipson Wine</title><link>http://iloapp.madarkitekterne.dk/blog/lasses?Home&amp;post=37</link><description><![CDATA[   Madarkitekterne var i fredags til stor vinsmagning på Børsen i København, og en hurtig optælling af smagte vine løber op på 43 uden at gengangere er talt med. Jeg vil i dette indlæg kort beskrive de bedste vine vi smagte, og som for nogle af dems vedkomne heldigvis stadig er på tilbud.   - Jeg har lige fundet ud af at tilbudet vist ikke længere gælder for alle :(     
 Philipson laver i samarbejde med nogle vingårde en vin der er beregnet specielt til de danske kunder, og den af de første vi smagte af disse var en 2005 Cuvée Philipson Guigal til 70 kr (hvis man altså køber tolv). 70 kr. er sQ ikke meget, for det er en dejlig vin som er blød mod tungen, næsten uden tanin og så lugter den dejligt.  
 Vi startede selvfølgelig ikke med rødvin, men røg i stedet først på panjen. Vi smagte dumt nok den dyreste og blideste først, men den var godt nok god. En  Delamotte Champagne Blanc de Blancs , jeg er en sucker for Blanc de Blanc, var det og den var frisk med en blød citrus, og lige noget for mig. Prisen for den er 300, mens deres almindelige brut kun koster 170, men det er også en god forskel der er i smagen. 
 Jeg ved godt at vinen ikke er beskrevet med så mange forskellige smage, men så nuanceret er jeg ikke endnu – slet ikke når jeg ikke er fuld. Nå, men sidste år jeg var til samme føsdagssmagning smagte jeg nogle vine med fine navne,  Mother’s Milk og First Drop . Her syntes jeg at der var en forskel fra sidste år, for hvor First Drop sidste år kradsede i ganen, var den rigtig god i år, og sådan en man har lyst til mere af – meget mere.  
  Et billede af Børsen i gamle dage, gid jeg havde sådan en hat.  
 Vi fik også en vin kaldet  The Chocolate Block Boekenhoutskloof  (ja, det hed den). Her var det meningen at man skulle kunne smage et hint af chokolade pga. indholdet af grenache noir. Det lykkedes ikke for mig, men ham jeg talte med kunne sagtens- er det så mig eller hans fantasi, det er spørgsmålet :) 
 De dyreste vine der var til rådighed skulle selvfølgelig også smages, og således smagte vi en  Sassacaia Tenuta San Guido  til 800, hvor jeg til trods af en god lugt og smag godt kunne overveje om den var 800 værd? – men så igen, Dom er på ingen måde den tusse som den koster værd.  
 Den aller dyreste vin, var en dessertvin til 2000,  Chateau d’Yquem 1. Cru Sauternes . Den smagte sjovt nok ikke så meget af muskat som mange dessertvine, men mere af rugbrød. Det var lidt mærkeligt, og ikke helt i min smag. Det der fulgte efter var derimod lige mig, nemlig portvin :) – Der var en  1997 og en 1975 colheita , til henholdsvis 100 og 300 kr. Sådanne to port er temmelig sjove at smage fordi at de nærmest smager ens, men den fra ’75 er bare meget mere koncentreret og behagelig at drikke. ’97’eren var dog stadig lækker, men den har mere behov for at iltes end den gamle. I dette tilfælde var det også dejligt at smage 75’eren fordi at sidst jeg skulle smage en gammel flaske (1937) var jeg latterligt meget forkølet – så jeg fik meget mere ud af 75’eren.  
 Til mange store smagninger findes en kultbar, og dette var min første tur i den. Michael drikker en, meget anderledes, Bollinger fra '97 og jeg drikker en Salon fra '96 :) - jeg ville bare så gerne smage den... 
 Hvis du har fået lyst til lidt vin, så klik  HER  
 ]]></description><pubDate>Mon, 27 Sep 2010 15:22:46 +0200</pubDate><category>Drikke</category></item><item><title>NaCl, hvor heldig kan man være</title><link>http://iloapp.madarkitekterne.dk/blog/lasses?Home&amp;post=36</link><description><![CDATA[  En beskrivelse af Showcooking nr. 9, afholdt af NaCl. Denne gang var det for en hel del af sponsorerne samt et par kendisser som selv jeg kender :) 
  NaCl er kort sagt en legestue for kokke, der alle har erfaring fra nogle af Danmark og udlandets bedste restauranter. Dette arrangement var dog ikke som de plejer, fordi at det denne gang var nogle af kokkenes udenlandske bekendte der stod for størstedelen af maden. De udenlandske kokke skulle prøve at arbejde med danske råvarer, og give deres bud på hvad nordisk mad er. Aftenen bestod af i alt 8 ombæringer, hvoraf en var ost, en dessert og en snacks inden maden. Hele aftenen forløb på engelsk og var både lærerig samt fyldt med ord jeg ikke fangede.   
 I stedet for at beskrive retterne i rækkefølge, vil jeg tage dem, som jeg fandt dem bedst. Sjovt nok starter jeg med osten. Som de der kender mig ved, er jeg ikke specielt glad for ost, og samme skepsis var til stede da osteretten kom på bordet. Osten som var med, smagte rigeligt af stærk ost, men på trods af dette endte retten som en meget god oplevelse. Osten blev serveret sammen med jordskokker, artiskokcreme og revet hasselnød, alle disse ting matchede osten så godt at den ikke længere var stærk, men i stedet havde en dejlig nøddet (sjovt nok) smag.  
 Sammen med det jeg syntes var bedste ret kom også aftenens bedste citat: ”I’ve had Bo tatoo my nuts”, om den hasselnød der var lagt i retten. Nødden havde fået et nummer for sjov, for at gøre den ”eksklusiv”, ligesom med vin, ost m.v.  
 Nummer to på min topliste var ”Stegt flæsk med persillesovs” (og idéen var helt klart stjålet fra ”Lasses hjørne”). Til den stegte flæsk var små tofler, små marinerede æblekugler og solbærcreme. Flæsken var tilberedt noget i retning den måde jeg selv gjorde det på, tror jeg. Jeg selv confiterede flæsken, og stegte den derefter på panden. Sovsen i denne ret, var en super lækker skum, der vistnok var lavet på hønsefond og tonsvis af persille. Persillesmagen var helt vild, gennemtrængende, og meget bedre end mine forsøg – men Mie Bostlund som lavede retten er også kok, og kan nogle tricks. Noget jeg ikke havde regnet med, var at solbærcremen ville passe til kødet, men jeg tror det er som med vildt, at marmelade passer til.  
 Snacksne bliver hver gang lavet af et par kokkeelever. Denne gang var det en relativt simpel snack, men samtidig meget fed. Snacksne var præsenteret på et Danmarkskort og var fem bud på egnsretter, herunder sild, æbleflæsk, noget pølse men ikke noget af den så berømte rygeost. Jeg syntes det var en sjov måde at lave snacks på, og super fedt idet at man på denne måde kan lave mange retter – næste gang skal kortet bare være meget større så der kan komme flere retter :)  
 En af de rigtig gode og spændende ting ved NaCl er den mængde urter der er i retterne. Det vrimler næsten altid med forskellige urter fundet på stranden eller i skoven. Derudover er tang også en ingrediens der pludselig dukker op i maden, meeen, det er nok ikke min ynglingsting. Måske hvis det blev friturestegt. Urterne leder lidt hen til fjerde ret i min rækkefølge, som var ”Gulerødder fra Lammefjorden men en observation af dansk jord”. Retten var fyldt med bitte små og tynde gulerødder, lidt råsyltet gulerod, masser af urter og noget sort og hvidt stads jeg syntes smagte mest af lakrids. Over gulerødderne var hældt noget ”sovs” med noget syrligt – sikkert havtorn. Alt i alt en lækker og simpel ret.  
 Retten der indeholdt østers, østersis?, rødbedecaviar, æble, brunet smørt og aske var helt klart ikke min ynglings, men den var næsten resten af bordets favorit. Og hvad skal jeg sige, min smag dikterer i hvert fald ikke. Jeg må dog også kaste en flis af mit håndklæde i ringen og sige at det brunede smør passede rigtig godt til østers – men østers og Lasse passer bare ikke sammen.  
 Inden jeg slutter helt må jeg lige nævne de tre sidste retter, en kyllinge-krabberet som fik for meget hønsefond overhældt (desværre) desserten som bestod af chokoladecreme, fromage der smagte af citronmelisse, øllebrødsis(?)  samt andre småting og sidst men ikke mindst en fiskeret med tatar, tang, friturestegte rejer og nogle interessante pulver-kugle-ting.  
 Før jeg slutter helt, vil jeg sige tak til Brian fra  www.Gastromand.dk  for at tænke på mig da han blev syg og derfor ikke syntes det var værd at deltage… Tak Brian, tusind tak! 
 Flere indslag fra aftenen kan ses følgende steder: 
  http://jp.dk/jptv/forbrug/article2166769.ece  - en lille video 
  http://www.madarkitekterne.dk/restaurant/index.html  - mine billeder  http://www.facebook.com/photo.php?pid=4737804&amp;fbid=427903259835&amp;id=525004835#!/album.php?aid=203124&amp;id=525004835  - billeder  
 ]]></description><pubDate>Tue, 31 Aug 2010 11:49:54 +0200</pubDate><category>Mad</category></item></channel>
</rss>
