Dette er min blog, og som du nok har gættet er mit navn Lasse. I bloggen vil jeg beskrive mine egne oplevelser med mad, opskrifter, eksperimenter og alt muligt der har med mad og drikke at gøre.
Jeg håber at i kan bruge det jeg skriver og i er velkomne til at kommentere som tossede... God læsning/madlavning!
En beskrivelse af Showcooking nr. 9, afholdt af NaCl. Denne gang var det for en hel del af sponsorerne samt et par kendisser som selv jeg kender :)
NaCl er kort sagt en legestue for kokke, der alle har erfaring fra nogle af Danmark og udlandets bedste restauranter. Dette arrangement var dog ikke som de plejer, fordi at det denne gang var nogle af kokkenes udenlandske bekendte der stod for størstedelen af maden. De udenlandske kokke skulle prøve at arbejde med danske råvarer, og give deres bud på hvad nordisk mad er. Aftenen bestod af i alt 8 ombæringer, hvoraf en var ost, en dessert og en snacks inden maden. Hele aftenen forløb på engelsk og var både lærerig samt fyldt med ord jeg ikke fangede.
I stedet for at beskrive retterne i rækkefølge, vil jeg tage dem, som jeg fandt dem bedst. Sjovt nok starter jeg med osten. Som de der kender mig ved, er jeg ikke specielt glad for ost, og samme skepsis var til stede da osteretten kom på bordet. Osten som var med, smagte rigeligt af stærk ost, men på trods af dette endte retten som en meget god oplevelse. Osten blev serveret sammen med jordskokker, artiskokcreme og revet hasselnød, alle disse ting matchede osten så godt at den ikke længere var stærk, men i stedet havde en dejlig nøddet (sjovt nok) smag.
Sammen med det jeg syntes var bedste ret kom også aftenens bedste citat: ”I’ve had Bo tatoo my nuts”, om den hasselnød der var lagt i retten. Nødden havde fået et nummer for sjov, for at gøre den ”eksklusiv”, ligesom med vin, ost m.v.
Nummer to på min topliste var ”Stegt flæsk med persillesovs” (og idéen var helt klart stjålet fra ”Lasses hjørne”). Til den stegte flæsk var små tofler, små marinerede æblekugler og solbærcreme. Flæsken var tilberedt noget i retning den måde jeg selv gjorde det på, tror jeg. Jeg selv confiterede flæsken, og stegte den derefter på panden. Sovsen i denne ret, var en super lækker skum, der vistnok var lavet på hønsefond og tonsvis af persille. Persillesmagen var helt vild, gennemtrængende, og meget bedre end mine forsøg – men Mie Bostlund som lavede retten er også kok, og kan nogle tricks. Noget jeg ikke havde regnet med, var at solbærcremen ville passe til kødet, men jeg tror det er som med vildt, at marmelade passer til.
Snacksne bliver hver gang lavet af et par kokkeelever. Denne gang var det en relativt simpel snack, men samtidig meget fed. Snacksne var præsenteret på et Danmarkskort og var fem bud på egnsretter, herunder sild, æbleflæsk, noget pølse men ikke noget af den så berømte rygeost. Jeg syntes det var en sjov måde at lave snacks på, og super fedt idet at man på denne måde kan lave mange retter – næste gang skal kortet bare være meget større så der kan komme flere retter :)
En af de rigtig gode og spændende ting ved NaCl er den mængde urter der er i retterne. Det vrimler næsten altid med forskellige urter fundet på stranden eller i skoven. Derudover er tang også en ingrediens der pludselig dukker op i maden, meeen, det er nok ikke min ynglingsting. Måske hvis det blev friturestegt. Urterne leder lidt hen til fjerde ret i min rækkefølge, som var ”Gulerødder fra Lammefjorden men en observation af dansk jord”. Retten var fyldt med bitte små og tynde gulerødder, lidt råsyltet gulerod, masser af urter og noget sort og hvidt stads jeg syntes smagte mest af lakrids. Over gulerødderne var hældt noget ”sovs” med noget syrligt – sikkert havtorn. Alt i alt en lækker og simpel ret.
Retten der indeholdt østers, østersis?, rødbedecaviar, æble, brunet smørt og aske var helt klart ikke min ynglings, men den var næsten resten af bordets favorit. Og hvad skal jeg sige, min smag dikterer i hvert fald ikke. Jeg må dog også kaste en flis af mit håndklæde i ringen og sige at det brunede smør passede rigtig godt til østers – men østers og Lasse passer bare ikke sammen.
Inden jeg slutter helt må jeg lige nævne de tre sidste retter, en kyllinge-krabberet som fik for meget hønsefond overhældt (desværre)desserten som bestod af chokoladecreme, fromage der smagte af citronmelisse, øllebrødsis(?) samt andre småting og sidst men ikke mindst en fiskeret med tatar, tang, friturestegte rejer og nogle interessante pulver-kugle-ting.
Før jeg slutter helt, vil jeg sige tak til Brian fra www.Gastromand.dk for at tænke på mig da han blev syg og derfor ikke syntes det var værd at deltage… Tak Brian, tusind tak!
Flere indslag fra aftenen kan ses følgende steder:
DrikkePosted by Lasse Sat, August 28, 2010 12:43:13
Madarkitekterne er på "tur", og lige nu sidder vi til en lille vinsmagning af vin lavet på Lilleø. Den smagning vi er til, er en del af programmet til Madbloggersymposium 2010.
Vinen er lavet af Anders Selmer, en herre der tidligere har arbejdet hos Noma, og derfor nok er temmelig påvirket af alt det nordiske.
De vine der har været er med er: den første som har et stort indhold af Solaris druen og virkede sød i lugten, men tørrede munden ud efter man havde sunket. Den næste med Sauvignon Blanc ('09), og den smager meget dessertvinsagtig, måske burde den bruges til en lettere sur dessert. Men ikke alt for sur.
Tredje vin er lavet på riesling, pinot blanc og solaris og er fra 2009 som nr. 2. Denne vin er for det første lækker, og har det der vist nok er kendt som mineralitet i sig - altså det prikker lidt på tungen når man får den i munden, noget jeg er helt vild med (jeg venter pt. på nogle flasker fra Argentina som også har mineralitet, bare meget kraftigere)
Nu hvor man lige er kommet igang med at drikke, slutter det desværre med fjerde vin :) Fjerde vin er fra 2008 meeeen, jeg ved ikke helt hvad den består af. Jo nu gør jeg... alt er blandet, så de samme tre druer fra nr. 3 samt sauvignon blanc. Igen en vild mineralitet, men jeg syns tre'eren er bedst.
DrikkePosted by Lasse Mon, August 16, 2010 20:39:38
Så er det vist lige tid til at skrive lidt om vin, ikke den franske, men som overskriften siger tjekkisk vin. Kæresten og mig var tidligere på året en tur i Prag, og målet var at smage på en masse mad og vin – vi nåede dog aldrig at drikke specielt meget vin, men vi havde derimod en masse vin med hjem. Planen med vinen blev at holde en vinaften hvor man kunne smage en masse af den tjekkiske vin.
Der havde desværre ikke været den store viden (eller forståelse af det tjekkiske sprog) bag indkøbene, så det var lidt en blindvinsmagning. Da jeg kom til at invitere lidt for mange mennesker i forhold til mængden til vin, købte jeg en del vin fra ’min’ pagne-mand, som kun forhandler tjekkisk vin. Vindervinen, en sauvignon blanc, var en fra min vinmand, og den kan findes på følgende link: http://www.tjekvinimport.dk/shop/product_info.php?cPath=24_45&products_id=66
Ud fra det skrevne kunne man godt tænke at det er en dårlig vin, men det er ikke tilfældet. Vores vinmand har som skrevet leveret bobler, og det er ikke i små mængder. Boblerne vi har drukket er Bohemia sekt, demi sec – den i rose er også rigtig god og kan selvfølgelig også findes på siden!
I lørdags havde tøsen og mig den anden halvdel af Madarkitekterne (Michael) plus vedhæng på besøg, for at fejre at noget var gået godt med min uddannelse. Første gang var da jeg blev optaget, og her anden gang var, da den endelig sluttede :) Første gang så jeg det som en mulighed for at smage på en Dom Perignon og ægte caviar og derfor var det selvfølgelig også på menuen her anden gang.
Caviaren var købt i Magasin til 499,- for sølle 30 gram, men de smager nu meget godt, selv om jeg gerne ville have haft en smule mere bid i.
Dom’en var fra år 2000, og vi sad desværre tilbage med en ret tam følelse i munden. Første gang vi drak en Dom, var det en god oplevelse med masser af smag, eftersmag og bobler, denne gang var det nærmest kun boblerne der var interessante. Vi talte lidt (en del) om hvad det var der var galt; om det var et dårligt år, forkert opbevaring eller bare for mange andre interessante panjeoplevelser. Vi endte med en halv konklusion hvor Dom var et rimelig hypet mærke, og at vi skulle have haft en sammenligningsflaske med. Det kan da også være at caviar slet ikke passede til (selv om ’Champagnebiblen’ ikke siger det).
Nå men aftenen bød på flere oplevelser, Michael havde nemlig taget hjemmelavet hyldeblomstpanje med, og det var sQ meget fedt. Jeg har ikke helt styr på processen, men skal nok sørge for at opskriften på det bliver lagt op, så i selv kan lege med det næste år… Boblerne i panjen var ikke lige så fine som i Dom’en, hvilket man heller ikke kan forvente, men de blev ved med at være der. For lige at afslutte hyldeblomstpanjen, så er ingen af os blevet blinde, så træsprit er der ikke kommet så meget af :)
Desserten bestod af en hvid chokolademousse med hvid chokoladeknas, sure bær til at tage det søde chokolade, revet rålakrids og til sidst en ribs-rabarbersorbet som også var en smule syrlig. Det var en god dessert, men jeg kom kun 200 g hvid chokolade i, hvor man i stedet nok burde bruge 300 g.
Løgtærte i eget løg, En super chokolademousse og Earl Grey is er tre opskrifter jeg lovede tidligere på ugen. De kan alle findes under Opskrifter på www.madarkitekterne.dk, men her er et par direkte links, bare klik på navnet:
Jeg var så heldig at bestå min uddannelse for lidt tid siden. I den lejlighed gav min kæreste mig et tasting-ophold på Munkebo Kro (ta-sa-da-ha) og mine forældre var så venlige at give mig et sværd (en kopi af en sabel fra Napoleons tid). Dagen efter jeg var færdig med skolen holdt jeg så noget kage-roderi for familien, og i den anledning kunne man jo bruge sværdet for første gang :)
Metoden vi brugte til at åbne flaskerne var, først at fjerne folien og dernæst fjerne ståltråden. Herefter føler man efter på flasken for at finde den samling (svejsning) der går fra top til bund af flasken. Samlingen skal følges med sablen når man vil åbne flasken. For at skyde proppen af føres sablen frem og tilbage et par gange, måske for at få følelsen af bevægelsen. Nu skal sablen så føres hurtigt frem langs flasken (glide frem). MAN MÅ IKKE HUGGE, DEN SKAL FØRES FREM!
Man kan være lidt nervøs for at der ryger glasstumper ned i flasken, men trykket og skum sørger for at splinterne ryger ud. En fare ved at sable champagne er at flasken sprænger skævt eller i luften, derfor anbefales det at holde på flasken med noget kludeværk. Til sidst er her lige Amin Jensen der gør et forsøg på at sable:
Jeg havde her til aften moar og far samt søsteren på besøg, og skriver nu med en mindre promille. Som overskriften afslører gik der et par ting galt, men istedet for at starte med bearnaisen, så starter jeg lidt inden, nemlig med en af forretterne. Jeg lavede to forretter 'løgtærte i eget løg' (super lækkert og opskriften skal nok komme) og 'stegt flæsk med persillesovs'.
Den stegte flæsk var lavet ved at have en flæskesteg ved ca. 80 grader i svine/andefedt i 12 timer, for derefter at stege den på panden. Det giver noget super mørt og lækkert flæsk. Til flæsken var serveret en toffel og så en "persillesovs". Sovs kan man ikke helt kalde den, men min plan var at lave en persilleskum, hvilket mislykkedes totalt. Jeg kom varm fløde på sifon-flaske, sammen med noget persille og krydsede fingre for at det ville virke - DET GJORDE DET IKKE, og sifon-flasken var nær røget ud fra fjerde sal....
Efter de to forretter kom hovedretten, som jeg desværre ikke har noget billede af, men; det var som overskriften siger noget med bearnaise, og hvilket noget lort. Til at starte med går det som det plejer, og jeg får blandet essens med æggeblommer, samt pisket en del. Pludselig lyder et 'pling' og min glasskål med den foreløbige blanding sprænger! ARGH! - hvad gør man så? - jeg samlede det der ikke var blevet opløst i vandet under, og proppede det over i en plastikskål, og fortsatte som normalt... nu begynder der så at ske ting, ting som jeg slet ikke fatter... jeg kommer smør forsigtigt i under piskning, og mens jeg laver noget andet skiller sovsen - no problem, en spsk vand og sovsen er god som før... jeg tilsætter mere smør, og sovsen ser god ud, så jeg laver igen noget andet. Da jeg kommer tilbage til sovsen for at røre skiller den psykopatmeget og jeg tilsætter lidt mere vand, men der sker intet andet end at den bliver lidt tyndere... WHAT THE FUCK!!?!? - Jeg har ingen anelse om hvorfor den skilte, men hvis nogen har en ide er i velkomne til at dele den! - min mor valgte at kalde den for en "mælkevejssovs" hvilket løste en del problemer... masser af stjerner :)
Efter hovedretten kom endelig nogle desserter der virkede. Den første var earl grey is (opskriften skal nok kommer her også) og bagefter en kopi af en ret fra det første NaCl-arrangement jeg var til, "jordbærbed" eller noget i den retning. Jeg lavede det ud fra hukommelsen, hvor jorden var lavet af chokolademusse med chokoladeknas ovenpå. Oven på dette var jordbær og en jordbærsorbet (helt uden sukker). Til jordbærbedet drak vi en lambrusco som passede super godt til, det er en "tung" en, men stadig super lækker. Jeg kan desværre ikke huske hvor den er fra...
Aftenen var overordnet udemærket, men samtlige sovser var totale fiaskoer, så hvad mon jeg skal til at øve på...?
Det er ikke hver dag man får lov til at lave noget som man endnu ikke har hørt om, men denne gang tror jeg det er lykkedes. I min nyligt afsluttede eksamensperiode tænkte jeg tit på at lave syltede umodne kastanjer. Tanken var lidt afledt af at jeg engang havde fået syltede umodne blommer og af at der uden for skolen voksede voldsomt mange kastanietræer med bitte små kastanjer. Jeg syltede kastanjerne på to måder, den ene med hyldeblomstsaft og sauternes (en slags dessertvin), og den anden med de to ting plus hvidvinseddike. Jeg har endnu ikke smagt dem, og ved egentlig ikke om jeg tør, for er umodne kastanjer noget der bør spises??
Overskriften sagde også noget om vilde ærter, og ja, ligenu(!) blomstrer de vilde ærter. Bælgene på dem smager på ingen måde godt, men blomsterne har en dejlig smag af ært. De sidste par år har jeg prøvet at grave dem op, så jeg kunne få dem til at vokse hjemme hos mig selv, men det er endnu ikke lykkedes. Men, anyways, hvis du vil have en god "urt"-oplevelse, så kig efter planterne i vejsiden eller hvor der er stenet/tør/sandet jord - det er ofte sådan et sted de findes... de følgende billeder viser den vilde ært, så har du noget at gå ud fra:
Min kæreste var så dejlig at invitere mig på et tastingophold på Munkebo kro i anledning af at jeg langt om længe blev færdig med skolen. Hun havde tænkt på det som en efterårsting, men jeg var alt for ivrig og nu har vi altså lige været en tur på Fyn. Inden vi tog afsted havde jeg læst lidt om kroen i ’Smag & Behag’ nr . 8 2009, og deres kritikpunkter kunne på ingen måde kritiseres denne gang. De skrev blandt andet at de ikke fik nok at spise, men min hotdog-faktor var minus to, jeg var meget meget mæt!
For at læse mere, KLIK HER! (du ryger bare over til FORUM)
Da jeg var med en del andre bloggere på Ebisu, kom snakken ind på "fyldte purløg". I dag kom jeg så til at tænke æggesalat, altså æg, purløg og karrydressing. Det var jo en god ide, så jeg valgte at fylde purløget med karrydressing (jeg fandt et stort purløg med blomst på) og så derefter sætte det i midten af et rør, således at jeg kunne komme æg omkring og derefter porchere ægget.
Så nu er bolden kastet, og jeg glæder mig til at se jeres modtræk. Af uheldige ting ved min ret var purløget som var ret hårdt, og så var der ikke karry nok i... men et okay forsøg syns jeg...
Der er intet som lugten af ristet toast, så s’føli var jeg nødt til at prøve at lave en tosat-is! Til isen brugte jeg en vanilieisopskrift uden vanilien. I opskriften skal der bruges ¼ L sødmælk, og det var sødmælken jeg brugte til at få smagen fra toastne. Jegf havde ristet en halv pakke toast og hældt sødmælken over, hvorefter satte jeg det i køleskabet natten over. Dagen efter vred jeg toastne for sødmælk og lavede isbase. Nu står jeg så tilbage med en is der smager af ristet toast eller isvaffel, men hvad i al verden skal jeg bruge det til? Har du et forslag er du mere end velkommen til at smide en kommentar! (billedet er earl grey base)
Roderiet med is stopper olle her, for på restaurant Dim Sum fik jeg earl grey is, så det skulle også lige laves. Igen brugte jeg vanilieis opskriften og tilføjede tre breve med earl grey the, som fik lov til at koge op sammen med fløde og mælk. Resultatet blev en is der selvfølgelig smager af earl grey, men jeg tror at næste gang jeg forsøger, vil jeg købe en dyrere eark grey så smagen bliver bedre… Da vi fik isen på Dim Sum fulgte et par blade citronmelisse med, og det passer super godt til…
Jeg har tidligere skrevet om en en rabarberis fra Morten(?) Heiberg, hvor jeg ikke var så tilfreds med konsistensen, og derfor i stedet foreslog en rabarbersorbet, og nu har jeg så en god opskrift. Brug 250 g rabarber og en ligesåstor mængde sukker (hvis du ønsker den skal være mere bitter, skær blot ned på sukker mængden. Skær rabarberne i stykker og kog dem sammen med sukker og 2 dl vand. Når sukkeret er opløst og rabarberne er sårn opløst, blendes de og fibrene sies fra. Tilsæt vand til der er 700 ml i alt, varm det op og tilsæt husblas. Herefter skal væsken køles af, og til sidst køres på ismaskine eller fryses hvor man rører i det hver halve time.
Knap et dusin andre madbloggere og mig var inviteret til en aften på Ebisu, hvor vi fik serveret deres Omakase menu. Vi var inviteret af restauranten, så den kunne få en bedømmelse fra almindelige mennesker med en stor kærlighed til mad. Her er man jo nødt til at sige ”fuck, hvor fedt!”, jeg havde sQ ikke regnet med at Madarkitekterne ville åbne sådanne døre :)
Nu til maden; vi fik syv små retter, plus det løse. Det vi startede med var lynstegt tun, hvor kødet kun havde ændret farve i den yderste milimeter, lækkert. Sammen med tunen var et stykke kingfish(?) med en skive jordbær og skalotteløg på.
Næste ret bestod af en række ting fra sushiverden, nigiri med laks og reje (det er de der risklumper med fisk oven på), hvor laksen var ristet med en ”creme brulée-brænder”. Jeg syns godt at den måtte have været mere brændt så den kunne få en ristet smag. Ved siden af nigirien var der endnu en med reje, et par lakseskiver og nogle sushiruller, laksen var lækker og sushien ok, men der manglede lidt syre (eddike) i risen, og så var der lidt bid i nogle af risene… det burde der vist ikke.
Til maden kunne man enten få en ølmenu eller vinmenu. Jeg spurgte pænt (syns jeg selv) og fik begge dele :) på den måde var det også muligt at se hvad der passede bedst. Vinen var en vinder, for øllene gik hurtigt ind og overdøvede smagen fra fisken. Af vin fik vi til at starte med en Riesling som jeg synes havde en del muskatvin over sig, men dejlig var den. Efter Rieslingen fik vi en Sauvignon blanc (Cloudy Bay), som sidemanden syntes var for kold, hvad jeg måtte give ham ret i, men efterhånden blev den varmere og bedre. Sidst blev serveret en blommevin der var ok god.
Tilbage til maden, der blev serveret efter sushien… det var kyllingedumblings med masser af (mayonaise-agtig) creme til. Dumblingerne blev afløst af den ene af de to bedste retter på aftenen. Da denne ret kom på bordet tænkte jeg noget i retning af ”ad, jeg gider ikke lichi”, for når man lige så den, lignte det en lichifrugtskal med noget fyld. Det var dog ikke lichiskal, men i stedet filodej (de der tynde plader), skåret i megatynde strimler, samlet i klumper og måske friturestegt, og oven på disse lå en lækker kammusling med noget skum(?) ovenpå – y for ynglings!
Et lille spyd med bøf var det næste, desværre var det skridt ned, så det skulle være kommet før kammuslingen. Kødet smagte udmærket, men måske var sovsen dertil lidt for salt.
Hvor kødet var godt men ikke vildt specielt, så var næste ret helt fantastisk, for satan den var god… Det var en fiskeret hvor fisken havde ligget i en miso(?) marinade i en uge og derefter var tilberedt perfekt. Jeg ved ikke hvad miso er, eller hvordan man kan marinere en fisk i en uge uden at den bliver proppet af bakterier, men lige meget hvad er den ret røget ind på tavlen med ynglingsretter (hvis man kun vil have den, koster den 225,- og det kunne jeg sQ godt lige finde på som hyggespise en dag :) - y for ynglings!
Den perfekte fiskeret blev afløst af en kokosis (som jeg også skal lave en dag) placeret oven på noget pannacotta med lidt flødeskum og passionsfrugt. Kokosisen var super, men der manglede smag i resten.
Den menu vi fik koster 525 kr, og jeg synes det er fint til prisen. Desværre ved jeg ikke hvad drikkevarerne kostede, men jeg synes vinmenuen passede bedst. Den sidste kommentar må være mht. siddepladserne; man kan sidde lige op til køkkenet, men der er ikke rigtig plads til mere end fem på hver side, og en stor stolpe spærer imellem siderne. Det er dog et meget interessant sted at sidde hvis man har lidt interesse for hvad der foregår…
Billederne har jeg fået af Brian fra Gastromand, der også er en madside...
Lørdag aften skulle Michael og mig til fest på Nationalmuseet, men inden skulle vi lige have en smule at spise. Jeg var forinden blevet sat på opgaven og læste en anbefaling på Restaurant Dim Sum, som lød meget fint. Dim Sum står ifølge restaurantens hjemmeside for noget i retning af........... Resten må i læse i FORUM, bare klik på teksten :)
Efter at have lavet tårnet, pakkede jeg det ind i plastikposer, således at det ikke tog fugt og ville være frisk til at blive serveret i skolen. Det modsatte skete så, og da jeg ville pakke det hele i morges, var den største del sjovt deform, og jeg kiggede derfor ned tid den - ALT VAR I STYKKER Den havde åbenbart skildt sig i løbet af natten pga. fugten i profiterolesne...
Men hvad kan man konkludere? - stål virker bedre end sukker... men nu har jeg prøvet det, og det var en lang dag, men det var fedt! (og alle brandvablerne værd, sukker er jo varmt)
På billedet er serveringen som den endte på skolen... en kæmpe masse profiteroles, med flødeskum og chokoladesovs...
Jeg må nu indrømme at jeg ikke er så glad for profiteroles, de er lidt kedelige at spise... :)
Eiffel gjorde det, og nu har jeg også gjort det, bygget et tårn. Hvor Eiffel valgte simple materialer som stål og lignende, har jeg valgt at lave mit i profiteroles, små vandbakkelser. Jeg ved ikke lige hvor mange jeg har brugt, men jeg har brugt 750 g smør, 21 æg, 1 kg mel (ja, der skal ikke bruges så meget), og 1,5 liter vand...
Jeg har brugt samme opskrift som brødrene Price ( http://www.dr.dk/dr1/spisemedprice/Programmer/Program15.htm?image=2 ), og hele søndagen, på bekostning af lektierne :) FYYyyy Lasse! Nå, men inspirationen kom for de gamle dages festmåltider. Hvor man byggede store figurer af profiteroles, og de havde nok lidt mere øvelse end mig, må jeg sande :) - men her er resultatet:
Forrige blog omhandlede åbningen af en vinsammenslutning kaldet Weinerei. Michael og jeg var forbi for at få en lille slurk gratis vin, og s'føli dele det med jer andre :) Åbningen virkede meget intim, og indtrykket derfra var at alle kendte hinanden - på nær Michael og mig.
Jeg har efterfølgende været forbi, for at få fat i en vin jeg har smagt til en tidligere smagning, og det var en STOR succes... Inden jeg kom derind var jeg cyklet fra Amager til Charlottenlund og derefter til Weinereibutikken, på grund af dette var jeg en smule tørstig. Da jeg kom ned i butikken blev jeg budt et glas med bobler, men var nødt til at bede om et glas vand først, fuldstændig sindsygt... :) - Efter vandet fik jeg så boblerne og derefter blev jeg budt på 5-6 andre vine. Det er et lille sted og der kun var to andre (som også stod og fik sig lidt vin), blev tiden dernede rigtig god, og der blev udvekslet historier om et og andet... så hvis Weinerei fortsætter deres måde at have kunder på kan jeg kun anbefale at handle der, eller bare prøve at tage forbi for at få en lille smager... (tænk at det ikke engang er en reklame)
Billedet er af en af de to vine jeg købte, man kan læse om Georges dessertvine (rivesaltes) i et tidligere indlæg i FORUM.
Weinerei har åbent hver fredag fra kl. 15 til 19
Butikken ligger i Holsteinsgade 27, kælderen, 2100 København Ø
Nå, jeg har fået rodet noget mere med min simple ismaskine. Jeg har ikke sådan en fancy en med kompressor, men i stedet en noget billigere en fra Philips. Grunden til at jeg ikke har en med kompressor, er fordi jeg syntes det er for mange penge at brænde af på spas, så jeg holdt housewarming for pengene i stedet. Dette indlæg skal dog ikke handle om ismaskiner, men i stedet om is, is, IS og IIIIIIS!
Før jeg kommer ordentligt i gang har jeg lige en mundfriskeris, som er helt min egen opskrift:
Agurk/mynteis
200 g sukker og 200 g vand koges sammen, 3 blade husblas kommes i. En masse mynte mortres i halvdelen af sukkerlagen og sies, så den smager meget af mynte. Sukker/mynte- og sukker lagen smages til med saften fra ca. 1,5 agurk, så man får en smag der føles forfriskende. Herefter køres det på ismaskine. Man kan også lave en ’granite’, hvor man fryser hele blandingen og undlader husblas. Her rives isblokken med en gaffel eller sårn, og det revede is serveres.
Vanilieisen
Efter et besøg på Nørrebro Bryghus har jeg haft lyst til at lave en vanilieis i retning af det de serverede. Jeg begyndte derfor at kigge opskrifter forleden, og fandt ud af at alle sammen var rimelig ens. Det eneste der egentlig varierede i opskrifterne var mængden af sukker og vanilie – jeg kiggede i Nørrebro Bryghus’ kogebog, en af Paul Cunningham (The Paul), og en af Thomas Pasfall (Munkebo Kro). Det jeg valgte at gøre var følgende:
Halvdelen af sukkeret, fløde, mælk, sukker og vanilie koges sammen. Æggeblommer og resten af sukkeret piskes til æggesnaps. Når alle tingene er kogt op blandes den varme væske i ’æggesnapsen’ i en tynd stråle. Massen køles af og køres derefter på ismaskine.
Hvis man ikke har en ismaskinelignende tingest kan man lave en parfait, her bruger man ikke mælken, men koger vanilien sammen med fløden. Dette køles af og piskes herefter til flødeskum. Flødeskummet blandes med ’æggesnapsen hvortil alt sukkeret er brugt. Når jeg har lavet parfait har jeg aldrig kogt flødeskummen sammen med vanilie først, men det burde kunne piskes bagefter – ellers så brug vaniliesukker…
Rabarberisen
Efter at have haft gæster til vinaften, var der blevet efterladt en vin i mit køleskab. Jeg fandt ud af hvem der havde haft den med, og spurgte om vinen. Det viste sig at være en vin der ifølge ham egnede sig til rabarber. Dette passede fint med at jeg havde nogle i fryseren, og at jeg havde lyst til vin :) Jeg valgte at lave is ud af rabarberne, for det skal jo også prøves af. Isen blev en rabarber/flødeis fra bogen ’Heibergs Chokolade’. I bogen står der at rabarberne skal fryses først, så trådene i rabarberne knækker nemmere. Jeg vil nu mene at man skal sie ismassen lige meget hvad, for jeg havde i hvert fald tråde i isen. Isen var okaj, men jeg er sikker på at en sorbet med rabarbersaft vil være bedre. Anyways, opskriften er som følger:
200 g rabarber, 120 g sukker, ½ vaniliestang, 1 dl fløde, 3 dl mælk.
Rabarber og sukker blendes sammen i et minut. Herefter tilsættes mælk og fløde stille og roligt, mens der stadig blendes. Til sidst køres det på ismaskine… Som sagt lige før, vil jeg hellere lave en sorbet næste gang, eller evt en parfait med rabarberkompot i.
HUSK ALTID AT FRYSE DE TALLERKNER DU SKAL SERVERE IS I, SÅ HOLDER ISEN LÆNGERE
Nå, der er da sket lidt i weekenden, og det hele startede i fredags hvor Michael og mig var til åbning af Weinerei. Weinerei består af fire vinimportører der har slået sig sammen i et vinkollektiv. Ved at have slået sig sammen, kan de spare nogle penge på at drive en butik, og derudover have et større udvalg.
På trods af at de er fire, er der kun åbent om fredagen, men udfra åbningen er jeg sikker på at det er et rart sted at handle- især hvis der er mange åbne vin ;) Til åbningen kom rigtig mange med gaver, og i forhold til den tidligere beskrevede åbning af Midtown Grill, virkede alle som om de kendte hinanden, og vinhandlerne, dette skabte en hyggelig atmosfære – vi havde desværre ikke gaver med og følte os en smule udenfor, men når der er fri vin, kan man skabe sin egen hygge ;) – Udover os var der flere forskellige inden for mad og vinverdenen, herunder ejeren (vist nok) af Chokoladecompagniet og mange af deltagerne fra sidste sæson af kokkekampen…
Nå men weekenden har også budt på en smule madlavning. Herunder rabarberis, vanilieis (mere følger når jeg får drukket vin og taget billeder) og slutteligt chokolader med rosmarinfyld… Og netop chokoladerne er på et billede herunder… For at lave fyldet har jeg brugt 0,75 dl fløde, 100 g mørk og billig chokolade, og tre store kviste rosmarin. Rosmarin og fløde skal varmes sammen indtil fløden har en god smag af rosmarin, derefter sis rosmarinen fra og fløden blandes med chokoladen – til slut fyldes det i de klargjorte fyldte chokoladeskaller, hvilket jeg ikke vil komme ind på…
Det sidste billede er af noget min søster har taget med hjem fra Haiti. Åbenbart er det noget de drikker i store mængder dernede. I flasken er forskellige slags træ, urter osv – jeg ved ikke hvilke. Når man så skal bruge flasken første gang hælder man lidt honning, og halv gin, halv rødvin ned i. Efter første portion med gin/rødvin er drukket, fylder med flasken igen, denne gang bare med halv rom, halv rødvin og så lidt honning. Rom, rødvin og honning, bruges så de efterfølgende gange…
Jeg arbejder på at lave en dessert med rødbede, og ligenu går den på en skal af hvid chokolade, rødbedesorbet og en lakridskagebund... Det er et påskeprojekt, og inden påsken er ovre håber jeg at der er kommet et fornuftigt resultat :)
Dette er et billede af forsøg et, som jeg synes er gået meget godt, dog skal nogle ting laves om... skallen af den hvide chokolade skal være tyndere, rødbedesorbeten skal være mildere - altså der skal evt mere jordbær eller hindbær i. Lakridskagebunden skal smage mere af lakrids, måske skal det være en mazarinbund med kick og lakridspulver...
Når jeg har fundet ud af den (relativt) bedste opskrift skynder jeg mig at give jer opskriften... Inden jeg slutter, et lille billede af et røvæble...:
DrikkePosted by Lasse Thu, March 25, 2010 08:48:55
Jeg snublede over dette lille filmklip på computeren. Klippet er fra inden jeg begyndte at drikke meget vin, så i situationen var jeg endnu mere blank end jeg er nu :) - detudover var jeg vist også en smule beruset... Nå, men nyd filmen, og dværgen der indimellem dukker op.... :)
Her i starten af november var jeg så heldig at have fri fra skole, fra tirsdag til fredag. Disse fridage åbnede muligheden for at lave noget nyt, og jeg tænkte selvfølgelig lidt på mad, så mit endelige mål blev enten Munkebo Kro på Fyn eller Prag. Jeg lod valget være op til Katrinen, og det blev Prag.
Jeg havde et mål for både Prag og Munkebo. Med Munkebo var det at spise på en af Danmarks bedste kroer, og med Prag var målet at spise noget dejlig fint mad. Målet for Prag ændrede sig da jeg så hvor mange penge der var, og det blev i stedet at smage en masse Tjekkisk mad og vin. Vinen fik jeg aldrig smagt på, og det ”champagneslot” hvor Bohemia Sekt (en champagne som temmelig mange i min vennekreds sværger til, kommer fra), havde kun åbent den dag vi skulle rejse hjem, så det missede vi også.
Nå, men det skal jo handle om mad…
Den første aften spiste vi på U Prince, et sted jeg har frekventeret (sejt ord) meget. Denne gang var det dog en smule skuffende, mest på grund af prisen, der slog benene væk under det skrøbelige budget. I og for sig, var det ikke dyrt, da vi fik 2x forret, 2 x hovedret, en flaske ”champagne”, en øl og en drink for 600 dkr. Forretterne blev valgt pga. det var ”4 skeer”, noget der ser super præsentabelt ud. De fire skeer havde hver en ”ret”, tomatsalat, melon med laks, skinke med jordbær og sidst en pate med vagtelæg. Nå jeg fik en tallerken med masser af and (den tjekkiske slags) og Katrinen fik en ”risotto” med lam – vi er begge enige om at de vist ikke på nogen måde har lært at lave risotto, fy! Det U Prince vinder på er udsigten, restauranten ligger ekstremt godt, og tagterrassen har den vildeste udsigt…
Nå dagen efter fik vi gået rigtig meget rundt i Prag, og mine nye Eccosko var faenme noget lort at have på. På trods af vabler skulle vi op og se et bibliotek i et kloster. Efter at entreen var betalt fandt vi dog ud af at biblioteket var i gang med at blive renoveret… tak for skiltning! Efter dette skulle vi have frokost, og da det sted der var i guiden ikke fandtes mere valgte vi et sted der lå oppe ad en lang lidt dyster trappe på vejen. Stedet kaldet Nad Uvozem, var et lille sted hvor ejeren/tjeneren talte fire sprog. Indefra restauranten, kunne man se ud over en stor del af Prag, hvad billedet forhåbentlig viser. Maden var stille og rolig, men god, og øllen var også god, og Katrinen og mig kan begge anbefale den mørke. Nå, men spis på restauranten for at spise halvbilligt, rustikt og hyggeligt.
Aftensmaden var igen noget af en jagt, jeg tænkte til at starte med at mit første forslag var for dyrt og derfor skulle vablerne masseres lidt. Vi endte alligeveller på det første sted, og heldigvis da også. Jeg fik en SUPER gullasch, Katrinen fik noget kanin og øllerne var super. Vi manglede noget ap(p/f)felstrudel for at gøre turen komplet, og desværre var vi nødt til at spise den der… det var ikke dårligt, men vi var sindssygt mætte bagefter. Der er desværre ikke nogen billeder derfra, men indretningen var lidt som en middelalderbørnerestaurant bare uden alle børnene, men med en stor del lokale, hvorfor øllen også var dejlig billig, 10 dkr/ 0,5 L.
Dette lille billede er fra hotellet, i Tjekkiet har de en del smage til deres chips som man normalt ikke finder i Danmark. Smage såsom, bøf, salami, pizza osv…
Igen er det hele ved at blive for langt, så jeg må hellere stoppe mit skriveri, men, samme dag vi tog hjem fandt vi en chokolade butik der solgte gode fyldte chokolader for ca. 20 dkr/100 g, billigt og fedene.
Selv om Prag er det dejligt sted, tror jeg at jeg vælger Munkebo Kro næste gang. På den måde slipper jeg nok også for kæmpe vabler, uforudsete udgifter og får i stedet slappet af en masse…
DrikkePosted by Lasse Sat, October 24, 2009 22:52:30
El Bulli madness gone drunk! Formålet var at lave en brandbil (drink) som "æggeblomme"... det gik ikke helt, en masse forskellig alkohol blev prøvet og vodka-lime vandt... Klik på billederne og se dem nedenfor!
Michael og mig har tidligere talt om at lave retter der ligner noget andet. Dette fik jeg så muligheden for i går (torsdag d. 22/10), fordi der var kagekonkurrence i klassen. På vej hjem fra skole nogle dage tidligere havde jeg spurgt Mads (Pelle) om hvad man kunne lave af kage med El Bulli madness, og han foreslog da en "Tatar mad". Til at starte med lød det lidt besværligt, men jeg fik det bedre og bedre med idéen, og endte med at prøve.
Der var et par forhindringer. Jeg skulle have noget kage til at ligne kød, noget til at ligne løg, noget til at ligne kapers og så en æggeblomme. Nå men heldigvis havde Michael en kødhakker, hvori jeg kom mazarinkage og hindbær, æble blev til løg, kapers blev til myntemarengs og æggeblommen blev lavet med appelsinjuice.
Æggeblommen, som var "El Bulli madness", gik jeg igang med at prøve efter, klokken halv ni, aftenen før. Heldigvis viste det sig. Af en eller anden grund blev det nemlig til en fast gele, istedet for flydende i midten. Dette prøvede jeg løse, og jeg fandt til sidst ud af at jeg, til alt held, havde købt endnu et Texturas produkt (El Bulli madness ingredienser), der fjernede syren fra appelsinjuicen, og dermed gjorde den flydende indeni. Problemerne var løst, kagen pakket ned, væskerne kommet i flasker, og så var det bare et omstændigt samlebånd dagen efter... Min kage vandt ikke, mend der var mange kommentarer til udseendet... gode kommentarer syns jeg. Det skal så siges at jeg ikke gik så meget efter smagen, men mere koncentrerede mig om udseendet (dårlig undskyldning, i know).
Aha, i dag var jeg med Mads (Pelle) på Rådhuspladsen fordi jeg snublede over en lille information omkring udnævnelsen af årets kage. Det viste sig så ikke kun at dreje sig om en kage, men både franskbrød, bagels, rugbrød, tærtekager, tørkager og kager... Nå men det hele startede for mig kl 15.30 da Mads og mig kom derned. På dette tidspunkt var der ikke så mange, så det tegnede godt. Der blev så desværre annonceret over højtaler at kl. 16 ville der være kåring af årets kage og derefter smagning af de konkurrende kager, dette lokkede lidt folk til. Noget der også kunne have lokket folk var et indslag i noget tv i går, ihvertfald kom der flere og flere mennesker, og da klokken var 16, stod man mast inde i en folkemængde der bare ville have masser af kage.
Før kåringen fik dommerne lov til at komme med et par kommentarer, hvoraf nogle var som følger: "Det har været okay" (at smage på 30 kager), "Nye kombinationer, nogle bedre end andre" og "Nogle var mindre gode, smagte ikke af så meget måske".
Personligt havde jeg udvalgt mig to kager som jeg syntes så meget interessante ud, og ville nøjes med dette så andre også kunne komme til. Mads, som stod i den anden ende, gik også efter to. Da startskudet til smagningen gik begyndte folk at mase således at det kun var første række der kunne få, børn blev mast og størstedelen af os i midten bare blev rykket fra side til side. Noget der overraskede meget var især to gamle damer der inden startskudet gik, ikke ville lade et par små børn komme frem og kigge på kagerne, det var helt vildt.
Til sidst endte jeg oppe ved bordet, hvor en af dem som serverede var nødt til at sige stop til at servere mere kage for en voldsomt grådig person, som på det tidspunkt havde to tallerkner fulde af kage (måske en der ikke havde råd til mad? - nej!). Jeg fik rent faktisk de to stykker som jeg helst ville smage, og prøvede derpå at komme ud. Takket være en ikke så ringe kropsstørrelse og en meget højt løftet tallerken, blev der stille og roligt dannet en åbning og til sidst stod jeg ude ved Mads. Mads var kommet lidt hurtigere ud da der ikke var så meget kage i hans ende, der var istedet brødsmagsprøver.
Da vi mødtes fandt vi ud af at vi have fået de to vinderkager, meget dejligt. Den ene "Crazy crunsh" fra Byens bedste kager (vist nok) og den anden fra La Glace. Derudover havde vi to hvor den ene ikke var så spændende men den anden var en cheese cake med en "rice krispies - chokoladekaramelkagebund", rimelig nice. Jeg syns faktisk at de to vinderkager og cheese caken var rigtig gode.
Til næste gang der skal laves et sådannet arrangement vil jeg foreslå at der tænkes over en måde hvorpå kagen kan serveres - køsystem evt. Men ellers synes jeg at det var et interessant indslag på en kedelig rådhusplads en tirsdageftermiddag, og kan kun opfordre til flere af disse. Til sidst vil jeg bare bede folk om at lære at tage hensyn til andre...
men ikke altid... Jeg skulle have spist stegt flæsk med tovtrækningsholdet (ja, grin bare) i lørdags, men det blev aldrig til noget. Derfor tog jeg tøsen med til Rio Bravo for at få noget flæsk. Min regel med stegt flæsk er at spise så meget flæsk som muligt før jeg spiser tofler og persillesovs, dette gør måltidet meget mere kvalmende, udfordrene og mandigt! I løbet af aftenen nåede jeg at spise de tre mindste tofler, hvilket jeg synes er lidt for meget.
Rio Bravo er indrettet som en meget hyggelig kroagtig ting. Halvvejs op af væggen er der træ, og resten af vejen sten. På bordene er den evige røde dækserviet med lidt historie om bl.a. Rio Bravo-forliget, og på væggene hænger alskens brandgrej m.v. På trods af at stedet er hyggeligt, er stenene lavet af plastik og træet er bejset. Jeg har været der en del gange og stedet har endnu ikke ændret sig, kun tjeneren har skiftet indimellem...
Stegt flæsk på Rio Bravo koster 108 pr. person, og en stor fad (som man jo skal have) koster 52... - Jeg har endnu ikke været der, men man kan faktisk få de billigere inde i Tivoli, så det skal nok prøves engang!
Nu er tiden vist kommet til at skrive lidt om hvad der er sket i det lille køkken i Nyboder. Efter at have været til NaCl i søndags (der står en masse om det i Forum!), havde jeg lyst til at prøve en masse. Vi fik "bade-natur-koral-svampe" til NaCl, hvilket jeg også ville prøve at lave, og så var der igen lidt (eller meget) med El Bulli teknik som det også var på tide at finde frem igen.
Bade-natur-koral-svampene fandt jeg en opskrift til allerede dagen efter NaCl, og jeg har siden da prøvet at få det til at virke ordentligt! I løbet af mine forsøg er jeg løbet tør for gaspatroner, haft kontakt til kokken (Anton Eff fra Sortebro Kro) dog uden at jeg har fået det samme gode resultat - men jeg er ikke færdig endnu!
Til NaCl har jeg begge gange fået at vide at for at Texturas (El Bulli alge/kemi produkt) skal virke er man nødt til at bruge mineralvand. Dette har jeg så prøvet, og det har været den vildeste succes. Fordi at det har været en succes vil jeg ikke længere have gemt mærkelige texturasprodukter væk i mit skab, hvilket er dejligt da de er rimeligt dyre... Det jeg har lavet af texturas er "æggeblommer"/sfærer af bl.a. the, rød sodavand og ærtepure...
Jeg tænker lidt på en ret der sQ kaldes "Perlekæde" hvor der vil være masser af disser sfærer med mælk i, og så noget andet... jeg ved bare ikke hvad det andet sQ være... Til sidst lidt stemningsbilleder!
DrikkePosted by Lasse Sat, October 03, 2009 14:55:50
Så er det vist på tide med en udfordring... hvad er det for et køkkenredskab der er på billedet. Kom med et bud...
For et godt stykke tid siden kom jeg, mens jeg spise en lille ostemad, til at tænke at ost og lakrids må være godt sammen. Ud fra denne idé kom så en ny idé, lakridsøl kunne være godt. Jeg foreslog det til min far, der skulle til at brygge lidt og han gik med på idéen.
Forleden fik jeg så resultatet, 8 flasker lakridsøl, 4 weissbier og 4 pilsner. Det var med spænding at den første blev åbnet, ville der være brus eller ville den være flad? På grund af at der blev brugt lakridsbolcher og ikke almindelig ølbryggesukker frygtede min far at øllen ville være flad. Heldigvis var den ikke flad, omend den mistede boblerne relativt hurtigt... Øllen både lugter og smager af øl. Smagen er ikke vildt kraftig, men ligger som en behagelig eftersmag.
Jeg prøvede i går at servere øllen med et par små osteretter, men der var for lidt ost til at man rigtig kunne sammenligne, men det kommer... En meget fed detalje ved øllerne var at der var kommet "Madarkitekterne"-mærkat på, federe bliver det ikke :)
Jeg kan lige så godt starte dette indlæg med at sige; ”Berntsens Ballade slår både MR og Kokkeriet”. Jeg hørte om restauranten da jeg var til NaCl arrangementet hvor ejerne lavede mad og valgte vin – retten var ”Min mors have”.
Berntsens Ballade var en helhedsoplevelse af grad, som allerede starter når man kommer ind. Vi blev budt ind af den ene af ejerne, Alexander, og blev vist op til første etage. Stedet er indrettet med en bistro i bunden og en første etage/balkon hvor gourmetafdelingen befinder sig. Hele stedet er indrettet med noget mørkelillarødt tapet, og ved den ene endevæg står en reol der går fra gulvet i bistroen op forbi balkonen på første. Vi fik et bord der lå helt op ad gelænderet ved balkonen og havde derfor fornemmelsen af at være en del af hele restauranten, men stadig lidt på afstand, det fjernede højtideligheden og øgede hyggen.
Vi sagde ja til et lille glas champagne inden start, og efter vi havde kigget menu, blev det ledsaget af snacks - tapiokachips med anis og rischips med spidskommen, begge placeret i en lille klat rygeostcreme. Derudover var et par parmesanfletbrød med persilletapenade. Jeg vil ikke gå i dybden her, med hvad alle retterne indeholder, det står i galleriet som ses her!
Vinen til første ret kom på bordet, og vores tjener hvis facebook-titel er ’Souschef for gourmet’ begyndte lavt men meget entusiastisk at fortælle om de forskellige smage vi skulle finde og hvordan den passede til maden. Lidt efter kom første ret så, og vi var begge overraskede over hvor meget man kunne få ud af vinen og maden, det var virkelig fedt! Nu stod der pludselig vi, og ja, kæresten og mig var ude og spise på to-års-kærestedagen.
Næste ret blev igen serveret med en vin, med tilhørende fortælling om smage og sammenhængen med maden. Og igen må det siges at det overraskede hvor meget man kunne få ud af en vin, og hvor godt retten og vinen passede sammen. En lille forskel fra MR, var at vores tjener virkede overbevisende, hvorimod den ene tjener på MR vist var en tjenerelev – og, desværre for ham, temmelig akne ramt. Overbevisende i alder og fremtoning, og så var han vist involveret i selve processen i vinvalget.
Vinene og maden fortsatte med at overraske, og ved tredje ret var det især vinens karakter der ændredes. Drak man vinen uden retten virkede den sur – måske lidt for sur – men når man kombinerede havtornen fra retten med vinen, fik den en blød og fyldig smag. Denne ret blev efterfulgt af en mundrenser som jeg, desværre, lidt misforstod og derfor bundede med det samme :) Lidt ærgerligt, for det var restaurantens version af en mojito, og den smagte ganske godt (vodka med meget lille limekaviar og sårn).
Igen ved fjerde ret spillede vinen godt sammen med retten, og en knap så lille men meget fed detalje var karaflen hvorfra vinen blev serveret. Den var kæmpehøj, tynd og mundblæst, og ifølge vores tjener er det kun en ud af 15 der lykkes. Jeg vil også have sådan en! For at tage et smagseksempel denne ret, var der ristede kakaobønner, der gav vinen en ny smag, fedt.
Ost hører af en eller anden grund altid til, og vi fik da også en osteret. Anretningen var helt vildt flot, og jeg blev overbevist over en af mine egne idéer, ost og lakrids, var god. Igen fremkaldte mange af elementerne nye smage i vinen, denne gang en dessertvin. På det her tidspunkt var alkoholen dog så småt begyndt at sløre talen og smagsløgene :)
Sjette ret var en ret fra et tidligere NaCl arrangement, men jeg synes dog at den havde passet mere som forret end som dessert. Hvis man læser hvad den indeholder, vil man måske give mig ret, tjeneren gjorde, men kan man stole på det?! Retten bestod af følgende: Gedemælks-is med timian på sprød chokolade, tørrede niçoise oliven, sne af gedeost, tomat piri piri, croutoner, basilikum og varm olivenolie.
Ved sidste ret var jeg ok snaldret, og rimelig mæt, men selvfølgelig blev der spist op. Igen var der vinen tilpasset selvom jeg ikke kunne finde så mange nuancer. Litchi ramte dog vinen super godt, men jeg det tog lidt før jeg kunne finde den (kæresten vejledte).
For at slutte det hele inden klokken bliver for mange, kan jeg nævne en lille hyggelig ting. Flere af gæsterne kendte personalet, og disse holdt af denne grund flere små pauser for at hygge. Dog glemte de ikke os der sad og spiste. Så det blev kun mere hyggeligt og uhøjtideligt af den grund. Til maden fik vi postevand, hvilket var gratis, og hvis man nød vinen lidt for hurtigt blev der fyldt op igen, super dejligt – de lod også flaskerne stå på bordet, men vi vidste ikke om vi måtte tage selv og fik aldrig spurgt.
Jeg har indført en ’Fransk hotdog test’, der angiver sulten efter restaurantbesøg, og jeg kan ærligt sige at der ikke var plads til en fransk. Rigtig godt!
Nogle gange snubler man over noget nyt i køkkenet, sidste gang hvor det for alvor skete, var da jeg kom til at lave et lækkert, knasende sukkerkrystal. Denne gang var det dog noget andet, noget som jeg ikke har haft en finger med i. Jeg købte en bakke økologiske æg, og det ene af disse æg var et tvillingeæg – gad vide om sådan et vil klække og så have to kyllinger indeni.
En anden sjov ting, der dog blot er den det af kultivering (eller hvad det nu engang hedder) er en tomat som jeg har købt på et marked sidste weekend. Tomaten der sjov ud i formen, og når den bliver skåret igennem der den også meget dekorativ…
Så startede skolen igen og det tog jo under et par dage før jeg igen stod i køkkenet for at bage og lege... I ferien, vist nok, bagte katrine den onde chokoladekage med after eight i stedet for hvid chokolade creme - dette ville jeg da også, og er der noget der paser bedre end en inspirationskage til klassen? I går blev den så lavet, og om et par timer står den sin prøve.
Legen i går bestod i at jeg købte noget spidskål fordi jeg havde set det i en opskrift. Jeg kunne ikke huske andet fra opskriften end spidskålen, men jeg håbede det gik. Jeg endte så med at dampe kålen i mjød, og derefter vende den i en hvidvinseddike-lime-honning-senneps blanding. Sidst tilføjede jeg tomater og meget tyndt skåret løg. Jeg er glad for at sige at det var en super succes, men i aften vil jeg koge kålen et par minutter i mjød istedet - og jeg glæder mig, for i går var det lækkert...
Sådan der, dagens overskrift er skumfiduser, sukkereksperiment og gummikartoffel. Gummikartoffel har jeg endnu ikke lavet, men skumfiduser og eksperimenter med sukker er overstået. Sidste gang skrev jeg om noget sukkerværk der var gået galt men alligeveller endt ud i noget genialt pynt. Dette har jeg så prøvet at lave i dag, og 2. gang lykkedes det.
For at lave sukkerpynten koges, lad os sige 125 g sukker og 25 ml vand sammen. Dette ender på et tidspunkt med at blive lysebrunt og boblende når vandet er helt væk.
Nu skal man bruge en skål fyldt med koldt vand. Sukkeret hældes ned i vandet i flere omgange, med gryden meget meget tæt på vandoverfladen således at det ikke bliver for tynde sukkerdimser. Resultatet ender med at ligne billedet.
Ja, man leger jo ikke med maden, men man kan jo sagtens eksperimentere... Da jeg besøgte Katrine på Blå Sommer fik jeg tærte, hvor tærtebunden var bagt i en gryde med salt som isolation mod for meget varme. Derfor tænkte jeg at man måske kunne gøre det samme i en urtepotte, så det både var nyt og dekorativt... - nede i tærten som helst skulle have mindet om en æbletærte var der rilettes af svin mikset med kantareller. Æblerne var erstattet af kartofler.
Nå, men mangler, der skulle have været en flødesovs eller lignende hældt ned i tærten. Derudover skulle urtepotterne ikke have været i ovnen sidste gang, så de var kolde. Æblerne kunne sagtens have været kartofler - og det hele skulle have været pyntet oven på låget/fyldet nede i potten, så det bliver fint at se på.
Da jeg skulle lave noget chokoladeknas mislykkedes noget sukker, og jeg hældte det i en skål fyldt med vand der stod i håndvasken. Denne mislykkede sukkermasse resulterede i det sejeste sukkerkrystal, som jeg helt sikkert vil bruge engang, hvis jeg kan lave det igen...
Jeg skrev i det sidste indlæg, at jeg havde en ide til en dessert. Her følger lidt om ideen og lidt af arbejdet på vej til det ønskede resultat.
Ideen går på jordbær og fløde. Her vil jeg lave en jordbærgele med fløde indeni. I forsøget ovenfor er det jordbær, som har ligget i vand og sukker. Disse er så blendet hvorved en tyk saft er kommet frem. I denne er kommet husblas og en isterning af fløde. Omkring er der drysset chokolade knas - en ide der stammer fra NaCl arrangementet.
Efter det første forsøg på dessert har jeg besluttet at have små jordbærstykker i geleen istedet for kun at have jordbærsaft. For at finde en god gele, har jeg lavet tre forskellige slags safter af jordbær, der har ligget i henholdsvis, vand rødvin og balsamico. Mit endelige valg er blevet jordbær i halvt vand, halvt rødvin. Mere følger...
Yes, så kom endelig dagen, hvor jeg fik lov til at bruge en voksdug. Anledningen var forretsaftenen. Istedet for at hver person fik en tallerken, var der lagt en voksdug ud på bordet, hvorpå retten blev anrettet. Foran hver plads var 3 små, og en lidt større forret. Derudover var der også brød og noget smør.
De forskellige ting var: brændenældemayonnaise med ristede brødkrummer og gulerødder, vandmelon med balsamicoglace og basilikumolie, blomkålpure med basilikum, parmesan og kammuslinger og til sidst tuntartar med syltet tun, syltede rødbeder, kartoffel, løg, kartoffelmayonnaise, bacon og rødbedesaftgele - den tog lang tid :) Brødet der blev serveret, var en variant af madklubbens, og smørret var efter ide fra MR (smør blendet med creme fraice og kærnemælk).
Der er billeder af resten af forretterne hvis du KLIKKER HER!
Inden jeg slutter så er der lige en ide til en kommende dessert: Jorbærgele med fløde indeni og nogle friske jordbær og stads omkring... den glæder jeg mig til at lave snart :)
Så er det tid til lidt nyt, og det følgende kommer til at handle om vilde ærter, MASH og forretter.
På min føs'da var jeg på MASH, en ny restaurant hvor bøf er omdrejningspunktet. Restaurenten var indrettet med noget amerikansk stil, hvor man sad i små båse, rimeligt hyggeligt. På grund af tømmermænd fra dagen før var jeg ikke i stand til at drikke og opdagede nok også af den grund først da tjeneren nævnte det at rummet ikke var mega stort, men at der bare var et kæmpe spejl.
Den største grund til at spise på MASH var muligheden for at spise kød der har modnet (?) i 90 dage. Jeg havde vist talt godt for det, så da vi bestilte valgte vi i stedet for tre bøffer at bestille stegen - 1,2 kilo beregnet til omkring 2-3 personer og tog 45 min at lave så vi tog også lige forretter. Kødet var super lækkert, og det endte på omkring 1500 for tre personer - 3 forretter, hovedret, vin, sodavand og vand... klik her for at komme til MASH's hjemmeside.
I denne uge har jeg så været på kursus i Slagelse, og hvad voksede der lige uden for hvor jeg boede? - VILDE ÆRTER :) - Vi fik skud fra vilde ærter til NaCl arrangementet, så det var super fedt at finde dem, og jeg fik da også delt ærteblomster og skud ud til rigtig mange mennesker. Nu håber jeg bare at de planter jeg tog overlever og begynder at vokse...
Sidst men slet ikke mindst, så er arbejdet med forretten til forretsaften begyndt, så her er et billede fra første eksperiment:
Så kom inspirationen til næste måltid, så jeg glæder mig bare til at have tid og penge nok til at lave et nyt måltid... Udover grundideén, skal der nok lægges en del arbejde i resten, men, det bliver fedt.... jeg tænker brændenælder, ramsløg osv...
omkring inspirationen vil jeg ikke sige andet end voksdug!
Dette første indlæg består af to dele, noget om føs'da og noget om rygeost. Føs'daen er ikke min, men HKH Henriks. I går (10/6) blev der holdt en gallakoncert i DR's koncertsal, og jeg blev inviteret af katrinen fordi hendes far skulle synge, og de derigennem havde fået billetter. Vi sad lige bag gongongen, hvilket gav et super overblik over orkesteret og dirigenten. Musikken og sangen var rigtig fin og god, men det jeg vil frem til er pausen :) - i pausen blev serveret et glas champagne, af mærket Jacquard (brut mosaïque vist nok), en flaske der med champagnesmagningen i ryggen var rigtig god.
Anden del af indlæget (2 g'er?) omhandler rygeost. Jeg lavede forleden en forret fra "Mit fynske køkken"-kogebogen, hvori rygeost blev serveret på tre forskellige måder. Denne ret var for mig en super succes, og bestod af rygeost cremebrulee, rygeost rullet i maltkrymmel og rygeost rørt med fløde. Retten kan klart anbefales og kommer snart op iblandt opskrifterne. En lille tanke var at lave fire forskellige slags rygeost, ved at tage en af forretterne fra nytår - rejer, rygeost og ærtepure.
Madarkitekterne er til dels oprettet som en af de overspringshandlinger der følger med en monoton skoledag. Skolen som jeg bruger min hverdag i er Søværnets Officersskole. Når jeg har fri, og overskud, bruger jeg en voldsom mængde tid i køkkenet, hvor jeg prøver lidt af hvert. Mine madinteresser går i retning af det eksperimenterende, det dyre og gourmetagtige og drikkevarerne til maden...